Anna Bro: Unge bevæger sig i en problematisk gråzone af byttehandler

Hvornår bliver en gave til betaling, og hvor langt vil de unge gå i en situation, der minder om prostitution? Med disse spørgsmål leder manuskriptforfatter Anna Bro efter grænserne hos de til tider grænseløse unge i Teater Grobs kommende opsætning af ungdomsforestillingen BCNU (som udtales “be seeing you”). HAVE Backstage mødte Anna Bro til en snak om unges grænser og hvad, der kan ske, når man ikke er enige om forudsætningerne for en byttehandel.

Anna Bro dukker op på Teater Grob godt pakket ind for kulden uden for. Vi sætter os ned i et lokale der støder op til Nørrebrogades hektiske liv, men finder hurtigt ro omkring en kop kaffe og et par cupcakes. Anna er en lille kvinde med en blød stemme, men som ikke lægger fingre imellem, når det kommer til det alvorlige emne, som hun tager op med BCNU. Forestillingen har premiere den 7. januar og er et råt og moderne eventyr om jagten på kærlighed, nærhed og accept i en digital tidsalder.

Handlingen udspiller sig omkring en pige, der møder en mand på Internettet. Han tilbyder hende gaver. Samtidig møder hun en dreng, som besvimer hver gang, hun rører ved ham. Hurtigt bliver hun viklet ind i et net af rygter og løgne, hvor alt har sin pris. Anna Bro fortæller her om forestillingen og bevæggrundene for at skrive historien.

Fra romantik til fornærmelse
Med BCNU leder du efter grænserne hos de til tider grænseløse unge. Men er det ikke en grundlæggende ting hos unge, at de skal afprøve grænser og gøre sig deres egne erfaringer?
- Jo, selvfølgelig. Man prøver jo ikke grænser af, hvis der ikke er en grænse. Men selvom BCNU henvender sig til det unge segment, er det ikke vores hensigt at slå nogen i hovedet. Nærmere at skabe en underholdende historie, som man kan spejle sig i, og som skaber stof til eftertanke. I forbindelse med forestillingen så vi filmen Kids, som jo tilsyneladende er en helt amoralsk film. Men i virkeligheden er den jo meget moralsk. Man er ikke i tvivl om, hvor grænsen er, og hvornår nogen gør noget, der føles rigtigt og forkert. På samme måde skulle BCNU gerne opfordre publikum til at tage stilling og eksempelvis tænke, ”lad nu være med at gøre det!”.

I undersøger, hvornår den naturlige drift kan blive kold og beregnende. Kan du give et eksempel på en scene, hvor dette kommer til udtryk?
- Den kvindelige hovedperson møder en mand, som umiddelbart er det eneste lyspunkt i hendes liv på daværende tidspunkt. I starten afviser han hende udspekuleret, hvorefter det ender med at være pigen selv, der kaster sig i hans arme. Forholdet udvikler sig efterfølgende meget ubehageligt, i det der ikke er nogen tvivl om, at hans hensigter udelukkende har seksuelle undertoner. Et andet eksempel er en dreng, som har meget svært ved at omgås piger. Han besvimer, når piger rører ved ham. Han forsøger derfor at overtale den kvindelige hovedperson til at lade ham øve sig på hende, og giver hende penge for ydelsen. Men de har begge følelser i klemme hvilket betyder, at situationen udvikler sig uhensigtsmæssigt i en decideret byttehandel med forskellige forventninger.

Uenighed om præmisserne
Hvornår en gave bliver til en betaling er en problematik, som de unge ikke nødvendigvis ser sig selv som en del af. Hvorfor tror du, det hænger sådan sammen?
- Jeg tror egentlig, at de fleste unge er ligeså moralske, som vi selv var i sin tid. I min research har jeg erfaret, at når der er tale om en problematisk gråzone indenfor prostitution, så bunder det som regel i noget andet. At man eksempelvis er femten år og har et seksuelt forhold med én, som giver en drink eller en burger, er måske harmløst. Men de situationer, der udvikler sig ubehageligt, er dem, som også har noget andet i spil, og hvor man ikke er enige om, hvad der foregår.

Kan du give et eksempel herpå?
- Jeg kommer til at tænke på den velkendte historie om den unge pige på Fredericia Banegård, som siger ja til at have sex med nogle drenge på toilettet. Der, hvor det går galt, er da en af drengene tager et billede af scenariet. Pludselig opstår der en ydmygende faktor, i det pigen frygter, at de vil lægge billederne ud på nettet. Hun løber sin vej og melder dem til politiet. Hun lyver omkring situationen, men på baggrund af, at det for hende føltes som et overgreb. Hvad femtenårige render og laver, rager i princippet ikke mig, men dér, hvor det bliver en historie, er dér, hvor man bliver uenige om præmisserne. Det handler altså ikke om et moralsk forfald, hvor de unge i dag er mere amoralske end tidligere, men om faktorerne bag handlingerne. BCNU handler mere om at øve sig i relationer, kærlighed og egne grænser.

Drengeprostitution og anoreksi
Problematikken er ofte et tabu, de unge ikke vil italesætte, og flere tilkendegivelser kommer fra anonyme spørgeskemaer. I hvilken grad er dette et problem?
- Det er klart, at vi med BCNU gerne vil skabe en debat blandt publikum, og det er også derfor, vi har valgt denne fabulerende form, hvor mange af scenerne kan tolkes lidt forskelligt. Hermed er der mulighed for at tage emnerne op i klassen eller med sine forældre og venner. Men faktisk er det blandt drenge, at man registrerer størst prostitution, og jeg tror, at det er sådan at drenge bliver trækkerdrenge. Så skulle man lave en statistisk korrekt forestilling, skulle det handle om en trækkerdreng og nogle homoseksuelle. Men problematikken er jo den samme. Spørgeskemaer er heller ikke så dybdegående, hvorfor det vil være positivt at kunne italesætte de unge noget mere.

Hvilken rolle spiller medierne i debatten?
- Jeg synes det kan blive et problem, når man kun kan tale om ting på en måde, hvor det bliver fordømmende. Eksempelvis hvis en avis bringer en overskrift om, at en pige sælger sig selv for en burger. Ydermere troede jeg selv som barn, at det var almindeligt at få anoreksi som trettenårig, fordi der stod så meget om det i bladene. På den måde synes jeg ikke rigtig, at medierne afspejler virkeligheden.

Hvordan tager BCNU afstand fra mediernes billede af virkeligheden?
- Alle de historier, jeg har læst til forestillingen, handler om den virkelige historie bagved. Eksempelvis en historie om en pige, der opsøgte venner gennem sex. Ofte handler det om at opnå anerkendelse og eget velbefindende. Man ser i øvrigt ofte, at svigtede børn og prostitution går hånd i hånd. I denne forbindelse talte jeg med en pige fra Pigegruppen på Vesterbro, som tog kraftig afstand til, at denne tendens havde noget med vores samtid at gøre. Hun mente derimod, at årsagen altid udspringer fra noget andet.

Private fejltagelser foreviges på internettet
I BCNU har pigen kontakt med en mand over nettet. Hvordan bør unge gardere sig mod Internettet og de tilbud, man kan få dér?
- De bør bare holde sig fra det. Da jeg var atten år, flyttede jeg til Paris, hvor jeg sammen med en veninde var oppe hos en maler, der tilbød hende at blive model. Her gik det op for os, at han kun malede pigers underliv, idet en anden pige var ved at få malet sit, da vi ankom til lejligheden. Det var helt absurd. Jeg tror ikke, at man kan undgå at støde på den slags som ung pige, men man må bare forsøge ikke at lade sig forblænde og tro på hvad som helst. Samtidig må man huske, at alle ens private fejltagelser i dag kan blive foreviget gennem fotos og lagt ud på Internettet i løbet af ingen tid. Derfor er scenarierne også mere farlige i dag. De unge kan hurtigt få ubehagelige overraskelser, såsom en pige der videresendte et udfordrende billede af sig selv, som straks efterfølgende blev delt blandt mange. Verden er blevet lidt mindre tilgivende så at sige, og den dag i dag kan en børnelokker i princippet dukke op i din telefon.

BCNU spiller på Teater Grob d.7. – 28. januar. Læs mere her. Medvirkende: Lykke Sand Michelsen og Johannes Lassen.

Anna Bror er en dansk dramatiker uddannet fra Århus Teaters dramatikeruddannelse i 2004.