HAVE Backstage har talt med skuespillerinden Lykke Sand Michelsen, som netop nu er aktuel i teaterforestillingen BCNU på Teater Grob. Her spiller hun en ung pige, der i det skjulte afprøver grænser i en gråzone af romantik, sex og byttehandler. Lykke Sand Michelsen kommer selv fra en familie, hvor man ikke taler om alt, og hun arbejder derfor selv med at bryde tabuer og at kunne sætte grænser i sit virke som skuespiller.
Telefonen ringer ikke mere end et par gange, før Lykke Sand Michelsen svarer. Hun lyder interesseret og åbenhjertig, da hun hører, at omdrejningspunktet for samtalen vil være grænsesøgning og hendes eget forhold til tabuer.
Læs her, hvordan politiske diskussioner kan skræmme den BCNU-aktuelle skuespillerinde, hvorfor teatret tvinger folk til at tage stilling til tabuer, og hvorfor en skuespiller ikke er mere værd end en taxachauffør.
I BCNU spiller du en pige, der møder en mand på Internettet, som tilbyder dig gaver, hvorefter du bevæger dig ind i en gråzone af romantik, sex og byttehandler. Noget som for nogle unge i dag ikke anses for et problem, eller som omvendt kan være et tabu. Hvordan tænker du, at man kan komme et tabu til livs?
- Første skridt er jo at sætte ord på og tale om det. Samtidig, at gøre det synligt. Der er teatret et fantastisk medie, fordi vi som skuespillere står lige foran publikum og på sin vis tvinger folk til at tage stilling. I tv’et kan man skifte kanal, i biografen kan man snakke og spise popcorn, men i teatret bliver man konfronteret direkte med problemstillingen. På den måde har vi også med denne forestilling ønsket at bryde et tabu, selv om det naturligvis ikke er noget, der sker fra den ene dag til den anden.
Har du selv prøvet at bryde et tabu?
- Jeg synes, tabuer er rigtig svære. Som person er jeg nok opdraget til at være lidt konfliktsky. I min familie taler vi ikke rigtig åbent om tingene. Vi håber på, at der er nogen der glemmer det, og at det går væk af sig selv. Den opdragelse er jeg i gang med at prøve at bryde ud af.
Hvorfor er det så vigtigt at bryde med tabuer?
- Det gavner jo ofte rigtig meget, at man får snakket om tingene. Det har jeg i hvert fald selv oplevet, de gange jeg har taget mod til mig. Og så giver det uden tvivl også sjovere middagsselskaber, hvis der er nogen der tager et emne op, som man måske ikke lige havde regnet med!
Taxachauffør kontra skuespiller
Hvad oplever du i det daglige af ting og situationer, vi danskere normalt ikke taler om?
- Jeg ved ikke, om der er ting, der er generelle for danskere, men det er der for min familie. Eksempelvis har politik altid været et tabu i min familie. Man snakker ikke om, hvad man stemmer. Det er en privatsag. Jeg har derimod nogle gode venner, som altid taler om politik. Det kan for mig være ret ubehageligt, fordi det føles som om de skændes, hvor de i virkeligheden bare diskuterer. Det kan man måske godt kalde typisk dansk – at man gerne vil undgå at diskutere og så bare holde den pæne overflade.
Hvad med menneskelige forskelle, såsom dét at nogen er mere dumme, kloge, rige, smukke eller musikalske end andre?
- Jeg har engang mødt én, der hævdede, at en taxa-chauffør var mindre værd end en skuespiller. Det synes jeg er fuldstændig forkasteligt! Man kan ikke snakke om menneskeværd på den måde. Men jeg tror da, at vi har nogle konventioner i vores samfund, som gør, at der er nogen, der på sin vis bliver sat op på en piedestal og udråbt til at være mere værd end andre. Især folk i et erhverv som mit, eller eksempelvis musikere og andre kunstnere.
Væk fra det trygge
Forestillingen BCNU provokerer også publikum til at forholde sig til, hvor grænsen går i forskellige situationer. På hvilken måde har du selv været grænsesøgende i dit faglige arbejde som skuespiller?
- Man er jo altid grænsesøgende som skuespiller, synes jeg. Man prøver altid at nå derud, hvor man ikke har været før. Samtidig med, at man selvfølgelig skal passe på sig selv. Men det at være skuespiller handler jo også om at afprøve ting og søge grænser. Det tror jeg er en nødvendighed, ellers laver man jo en forestilling om ingenting, hvor man bare holder sig til det trygge.
I hvilket omfang tror du, at man bliver nødt til at bryde med nogle af sine grænser – for netop at mærke hvor grænsen går?
- Det kommer jo meget an på, hvilke grænser vi snakker om. Jeg synes jo ikke, at en skuespiller eksempelvis bliver nødt til at afprøve kokain, fordi vedkommende skal spille narkoman. Det er jo lige at gå for langt. Ydermere er der jo også folk, der bryder grænser bare for at bryde grænser, og som provokerer bare for at provokere. Jeg synes der skal være en mening med de valg, man tager, og i sidste ende vil vise publikum.
At gå over sin egen grænse
Kan du give et konkret eksempel, hvor du havde svært ved at sætte en grænse?
- Jeg er fra barns ben meget dårlig til at sætte grænser. Det kan være i en lønforhandling, at skulle have taget billeder af en fotograf, hvor man kommer til at gå for langt, i forhold til, hvad man har lyst til at vise – eller det kan være i en scene, hvor man skal kysse med en medspiller. I sidstnævnte situation bliver det måske for grænseoverskridende, fordi han rører ved én, selv om man ikke kender vedkommende særlig godt. Det kan også være på en filmoptagelse, hvor man i virkeligheden ikke rigtig har lyst til at smide trøjen, men kommer til at gøre det alligevel, fordi der står 35 mennesker og forventer noget.
Du nævner flere episoder fra dit virke som skuespiller.
- Ja, jeg synes, jeg oplever rigtig mange ting, især i mit arbejde, hvor man lige skal huske, at det faktisk kun er et arbejde. Det er ikke alt, man behøver at gøre, og ikke alle behøver at kunne lide én. At sige fra og sætte en grænse betyder ikke, at man er en krukke, sippet eller blufærdig. Det er bare éns personlighed.
Lykke Sand Michelsen debuterede i tv-serien Strisser på Samsø i 1996 i en mindre rolle som veninde, men blev i 2000 landskendt som Ingrid Dahls datter i Rejseholdet. Derudover kender vi hende fra blandt andet filmen Midsommer og tv-serierne Nikolaj og Julie, Krøniken og Store Drømme. Hun har ydermere gjort sig bemærket på de skrå brædder, senest på Odense Teater i Min Familie og nu som pigen i BCNU på Teater Grob. Her i foråret medvirker hun i en større gennemgående rolle i TV2′s nyeste fiktionsserie RITA.
BCNU spiller på Teater Grob frem til den 28. januar. Læs mere her.
Læs også interview med manuskripforfatter Anna Bro her.

Rasmus Navntoft
Mikkel Elbech
Mike Tylak
Cecilie Blichfeldt-Lauridsen
Nicolai Karaas
Julie Bekker