Drømmer du om at blive anlægsgartner?

Har du ’grønne fingre’ og elsker du at tilbringe dagen i det fri? Så er der stor sandsynlighed for, at jobbet som anlægsgartner er noget for dig.

Hvordan bliver jeg anlægsgartner?

Hvis du ønsker at tage en anlægsgartner uddannelse, kan du gøre det ved AMU SYD. Forudsætningen er, at du har to års relevant erhvervserfaring, som sammensætter med 44 uger og 3 dages AMU kurser.

Kurserne kommer omkring de discipliner, som du skal kunne for at få titlen som anlægsgartner. Du får derfor målrettede kurser i f.eks. anlægsteknik, design af grønne anlæg, viden om plantebeskyttelse samt biologiske forhold ved anlægsarbejdet og meget mere.

Uddannelsen kan afsluttes med, at du indstilles til en EUD-Svendeprøve.

Bemærk at du desuden kan tage et kursus i betjening af gartnermaskiner, hvormed du lærer at spare tid og penge i dit hverv. Her lærer du at betjene, reparere og vedligeholde de maskiner, som bruges til jordarbejde, grønne anlæg, beskæringsarbejde m.m.

Hvad laver man?

Som anlægsgartner arbejder du med grønne områder, stensætning, anlæg af sti- og fliseområder, design af haver, parker og tilstødende samt meget mere.

Som anlægsgartner er du i stand til at varetage hele projekter, hvor du selv står for udarbejdelse af have eller park, og dernæst indkøber planter og anlægger. Du kan arbejde alene eller sammen med øvrige anlægsgartnere eller beslægtede faggrupper. Enten som koordinator eller som en del af det team, der skal udføre en specifik opgave.

Hvad kan du bruge uddannelsen til?

Når du har gennemført uddannelsen, åbner det for flere muligheder for at søge relevant arbejde. Flere virksomheder søger alsidige anlægsgartnere som hjælper med at varetage blandede opgaver, mens andre søger hjælp til specifikke områder. Det giver dig mulighed for at søge enten mod en dagligdag med mange varierende opgaver eller udmærke dig inden for et fagspecifikt område.

Ønsker du at blive selvstændig, er anlægsgartner-uddannelsen en stærk forudsætning, der udstyrer dig med bred teoretisk viden samt praktisk erfaring. Du har ligeledes mulighed for at tage relevante AMU kurser, som lærer dig at håndtere medarbejdere og blive en god leder, som mestrer kommunikation, oplæring, konflikthåndtering og kan udvikle et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.