Sådan vælger du mellem en slagleklipper og brakpudser

Hvis du har udendørsarealer, som kræver vedligeholdelse og trimning, så står du muligvis – hvis arealerne er store nok – overfor en investering i enten en slagleklipper eller en brakpudser. Det kan være et svært valg af træffe, men denne korte guide vil forklare dig, hvori forskellen ligger på disse to typer af maskiner. Da det rent økonomisk set er nogle store investeringer, hvor priserne florerer omkring de 10.000 kroner og højere, så er det et valg, som du helt skal træffes rigtigt. Det kan nemlig være en dyr investering i en forkert maskine.

brakpudser

Brakpudser til de simple opgaver

En brakpudser er ideel til helt simple klipningsopgaver, hvor der er tale om almindelige græsarealer uden alt for mange forhindringer. En brakpudser kan godt klare lidt tidsler eller anden beplantning, men som udgangspunkt er den lavet til klipningen af græs på græsarealer, hvor der ikke er større ujævnheder eller forskellige hældninger. En brakpudser kan indstilles i højden, hvorfor du selv bestemmer, hvor tæt en klipning du vil foretage dig. Økonomisk set er en brakpudser også billigere i forhold til en slagleklipper, hvilket passer fint, da den også varetager mere simple opgaver, end en slagleklipper kan klare.

Slagleklipper til de mere krævende opgaver

En slagleklipper er derimod helt ideel til de mere krævende og varierende opgaver. Tidsler, buske, grene, kviste, pinde og lignende gør ikke så meget, da en slagleklipper er udstyret med hammerslagler, som virkeligt forstår at slå effektivt til, når der klippes. Disse hammerslagler gør altså en slagleklipper til et ideelt redskab til mange forskellige typer af opgaver. Dertil kommer der den enestående funktion, at nogle modeller af slagleklipper kan roteres 90 grader til hver side. Dette giver først og fremmest mulighed for at klippe græsset tæt på arealer, hvor der er hældning. Dertil giver det god mulighed for at klippe ind i mellem træer, buske og lignende – men næsten vigtigst så giver dette mulighed for at rotere hele slagleklipperen vertikalt, således at du kan bruge denne til at klippe buske tætte. Der er altså en stor alsidighed, når du benytter dig af en slagleklipper, hvorfor denne da også økonomisk set er dyrere.