Sådan forbereder du dig på at blive forælder

Findes der noget smukkere end at stå med sit nyfødte barn i armene og tænke på alt den lykke, der pludselig har fundet vej ind i ens liv? Det er en oplevelse helt ud over det sædvanlige, så hvis du snart skal være forælder, kan du godt begynde at glæde dig! Men det er også vigtigt, at du forbereder dig godt, så din bolig er parat det nye barn, og du selv er mentalt klar til det nye ansvar, som følger med rollen som forælder

Klargør boligen i god tid

Et lille barn stiller helt nye krav til boligen. Det går ikke længere at lade småting ligge og flyde, for når man er en baby kan alt fra batterier til mønter potentielt tages i munden, og derfor er I nødt til at være lidt forsigtige. Køb også pusleborde, babysenge, barnestole m.m. i god tid, så I ikke skal stresse rundt den sidste tid, inden barnet kommer. Hvis I gerne vil spare plads, kan I for eksempel købe et væghængt puslebord, som nemt kan slås ud, når det er tid til at skifte ble.

Snak med din partner og familie

Når du får et barn, betyder det også, at du har ansvaret for et helt lille menneske, der er fuldstændig afhængig af, at du kan passe godt på det. Det er en stor omvæltning, og derfor er det en rigtig god idé at få snakket en masse med din partner og din familie om alle de ting I glæder jer til eller er i tvivl om. Tal om hvad et barn kommer til at betyde i jeres liv og husk at forventningsafstemme. Der vil sandsynligvis være ting i jeres hverdag, som I ikke længere har tid til, men alle de gode stunder med jeres barn vil garanteret være det hele værd.